Startside  Forside  |  Aktuelt  |  Udlejning  Historie  |  Arrangementer  |  Avlsgården  |   Kvægbruget   Skoven  |  Bøger  |  Links  |  Kontakt  
 
Kvægbruget

Staldens personale


  Se artikel fra Effektivt Landbrug fra 11. maj 2013: Gjorslev kvægbrug er toptunet på tre år


 
 

På Gjorslev Gods prioriteres dyrevelfærden højt.

(Se evt. artikel om dyrevelfærd af Peter Sandø,
professor ved Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet og leder av Center for Bioetik og Risikovurdering )
 

For at tilgodese dyrenes naturlige adfærd tillige med et ønske om størst mulig sundhed, byggede vi nye stalde i henholdsvis 1996 og 2003.

Køerne:
Den daglige pasning af dyrene, bliver varetaget af 6 fuldtidsansatte og en medhjælper, der hjælper hver anden weekend.

Siden oktober 2011 er køerne blevet malket 3 gange i døgnet for at opnå en højere ydelse og bedre arbejdstider for de ansatte.

Køerne bliver malket i en udvendig karrusel med 44 pladser. Denne form for malkning er ud over at være effektiv, ligeledes god for køerne. De føler, de stadig er en del af flokken, når de kan se hinanden under malkningen. Det bevirker, at de oplever mindre stress og derved mindre sygdom.
 

 
     Alle køerne bliver efter endt malkning dyppet med pattedyp, der holder bakterier væk fra pattekanalen. Karrusellens størrelse har samtidigt den fordel, at køerne aldrig står mere end 45 minutter på opsamlingspladsen og venter på at blive malket.
Køerne bliver malket kl. 6.00, kl. 14.00 og kl. 22.00
For at tilgodese køerne har vi inden for det sidste halve år ændret en del i den eksisterende kostald. Vores nykælverhold er lavet om til dybstrøelse.
En ko, der lige har kælvet, har maksimal brug for blødt leje og plads. Før var der plads til 46 køer i sengebåse i dette hold. Nu, hvor vi har lavet det om, er der aldrig mere end 38 køer. Køerne kvitterer ved at komme godt i gang efter kælvning, så de producerer på fuld kraft hele laktationen.
I den øvrige del af stalden er sengene ligeledes lavet om. De gamle madrasser er blevet dækket med et lag sand.
Sandet er det mest naturlige underlag for en ko. Den kan grave en rede ligesom i naturen. Når koen går ned fra sandet, trækker den lidt med ud på gulvet, hvilket gør gulvet meget skridsikkert. Sandet har også den fordel, at bakterievækst er minimal i forhold til det før anvendte halm.
Gulvet er stadig spalter, dog uden skrabeanlæg. Gangarealet bliver rengjort tre gange dagligt ved hver malkning. Skrabeanlægget var skyld i en del klovskader.
Kostalden bærer nu meget præg af øget hensyn til køerne og dyrevelfærd.
 
Køerne yder ca. 40 kg mælk dagligt.

Foderplan til køerne:

7,5 fe majs

3,5 fe ærteensilage

4,5 fe sodakorn

0,5 fe halm

8 fe ugemix

I alt 24 fe

 

Kalve:

Vores kviekalve bliver efter fødsel og tid med moderen flyttet til vores ”børnehave”. Her bliver de to og to sat sammen i velstrøede bokse de første 3 uger. De lærer at drikke mælk fra en skål og spise musli. Den første uge får de 2 x 2,5 liter komælk. De næste 2 uger drikker de 2 x 3 liter. Når de er 3 uger, flytter vi dem sammen i bokse med 6 kalve. I fællesboksene begynder kalvene at æde fuldfoder. Det er med til at udvikle deres maver, så de kan optage andet end mælk. Når kalvene går i hold med 6, har det meget med rangorden at gøre. Kalve er som køer. Der vil altid være en leder af holdet. Ved de 6 kalve bruger de ikke lang tid til den udnævnelse, hvorefter der ånder fred og ro i flokken.

 

 
 

Når den yngste kalv i holdet er 56 dage, begynder de nedtrapning af mælk. Deres maver er nu udviklet godt, og det er tid til at komme videre. Over en uge bliver de tildelt mere og mere kraftfoder og mindre mælk. Det er vigtigt, at man ikke gør det for hurtigt. Så vil kalvene miste tilvækst og mistrives.

For at holde øje med kalvenes trivsel og vækst under fravænning, vejer vi kalvene ved start fravænning og 14 dage efter.
 

Kvier:

Når kalvene bliver et år gamle, begynder vi at betragte dem som kvier. Nu skal de til at blive drægtige. Vi begynder at registrere deres brunstcyklus og inseminerer dem. Vi vil have tre faktorer opfyldt, inden de bliver insemineret:
  1. Alder: 12 mdr
  2. Krydshøjde: 135 cm

  3. Vægt: 320 kg

Kvierne går på dybstrøelse hele deres opvækst. Det er med til at sikre en god trivsel og størrelse. De fodres en gang dagligt med en blanding af lucerne, majs og mineraler. Efter fodring får de nyt halm i deres bokse, så de ligger blødt og godt.

Hver morgen bliver de undersøgt for evt. brunst og cyklustegn. Herefter tilses de flere gange dagligt.

Goldkøer:

8 uger før koen skal have en ny kalv, stopper vi med at malke hende. Hun skal have tid til at samle energi til den næste kalv og laktation.

Hver mandag tages de køer fra, der er tæt på de 8 uger. De går en uge, hvor de får goldkofoder og masser af komineraler inden de flyttes til vores goldkostald. For at sikre en god yversundhed malkes de onsdag morgen og fredag eftermiddag. Efter fredagsmalkningen har de næsten stoppet mælkeproduktionen. Herefter flyttes de til goldkostalden.

I goldkostalden går de på dybstrøelse. Her kan de ligge og slappe af uden at være forstyrret af de malkende køer. Hver morgen bliver de undersøgt for evt. infektioner i yveret og derefter dyppet for at undgå infektioner.

3 uger før kælvning bliver de flyttet tilbage til kostalden. Dog i den ende, hvor der er indrettet kælvningsbokse, ligeledes med dybstrøelse. Her får de deres kalv i fred og ro.

Lige efter kælvning, får koen 40 liter lunkent vand. Hun har arbejdet hårdt med kælvningen og har brug for væske. Kalven får råmælk og øremærke, så vi kan kende den fra de andre. Mellem 12 og 24 timer efter flyttes koen til nykælverholdet og kalven til ”børnehaven”.

 

For at få tingene til at gå op i en højere enhed og opfylde vores mål for besætningen, er der en ting der overskygger alt:

 

MEDARBEJDERE

 

Uden dygtige og engageret medarbejdere kan intet lykkes. Derfor går vi meget op i medarbejderpleje. Vi holder møde hver onsdag, hvor alt drøftes, og der kommer gode ideer på bordet. På mødet er der altid kaffe og kage. Alle bliver hørt og tingene tages i opløbet, inden der opstår et problem.

Udflugter - både arbejdsrelateret og socialt - mener vi har stor betydning for sammenholdet og motivationen.

2 + 2 skal jo som bekendt gerne gi 5.
 

Mission:

Gjorslev kvægbrug vil producere kvalitetsmælk, baseret på høj dyrevelfærd og optimal pasning.

· Kvalitetsmælk: Leve op til de højeste krav hos Arla Foods

· Høj dyrevelfærd: Alle dyr har adgang til velstrøede lejer og medarbejderne følger staldens politik vedrørende dyrevelfærd

· Optimal pasning: Medarbejderne er ansvarsbevidste og har øje for detaljerne

Vision:

Gjorslev kvægbrug vil opfattes som eksperter inden for mælkeproduktion.

· Vi vil opfattes som et harmoniskt og effektivt kvægbrug.

· Medarbejderne skal opfattes som kompetente og eksperter på deres område

Værdier:

På Gjorslev kvægbrug gælder følgende værdier: Positiv, ansvarsbevidst, engagement og troværdighed.

· Positiv: Her bliver problemer til udfordringer, og vi hjælpes ad med løsningerne som et team. Selv om hverdagen kan blive lang og fuld af udfordringer, kan vi stadig være i godt humør.

· Ansvarsbevidst: Når vi har med levende dyr at gøre, tager ting tid. Vi gør vores arbejde færdigt på en ordentlig og forsvarlig måde. Er der problemer, meddeler vi det til de andre ansatte og får det løst.

· Engagerede: Vores engagement skal være basis for at opnå de mål, vi sætter os. Vi giver ikke op, men arbejder sammen mod målet.

· Troværdighed: Vi kan stole på hinanden og på den kvalitet, vi producerer. Vi er åbne og ærlige over for hinanden, så vi undgår misforståelser i hverdagen.

 

Mål for Gjorslev Kvægbrug:

· Lærerig og udfordrende arbejdsplads

· Godt omdømme blandt den lokale samt hos den øvrige befolkning

· Holdbarheden skal være på mindst 3 produktionsår pr. ko

· 13.000 kg EKM/ko

· Celletal under 200.000

· Max. 1 sygdomstilfælde pr. årsko

· En kalvedødelighed under 5 %

· Fodereffektivitet på min. 90 %