| |
|
Kvægbruget |
|
|
|
|
 |
|
På Gjorslev Gods prioriteres
dyrevelfærden højt.
(Se evt.
artikel om dyrevelfærd
af Peter Sandø,
professor ved
Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet og
leder av Center for Bioetik og Risikovurdering )
For at tilgodese dyrenes
naturlige adfærd tillige med et ønske om størst mulig
sundhed, byggede vi nye stalde i henholdsvis 1996 og 2003.
Vores besætning er på 320
malkekøer samt 260 kalve og kvier. De tyrekalve, der i årets
løb bliver født, sælges som små til en lokal landmand, som
bor 30 km. væk fra godset.
Staldene:
Kalve og kvier går i hele deres
opvækst i store dybstrøelsesbokse. Boksene strøes dagligt
med store mængder tør halm, for at dyrene kan ligge lunt og
tørt.
Køerne går i en stor
sengebåsestald. Det er en spaltestald hvor vi - for at sikre
at dyrene altid har rene og bløde gangarealer - har vi lagt
gummimåtter på gangarealerne. Disse rengøres af en skraber
mange gange i døgnet.
De altid bløde og rene
gangarealer gør, at køernes klovsundhed er meget høj.
3 gange årligt kommer der
desuden en klovbeskærer, som beskærer klovene på alle
køerne, så de kan gå, stå og bevæge sig optimalt.
|
|
 |
 |
|
I sengebåsene ligger køerne på
12 cm. tykke madrasser, som dagligt overstrøes med 2
kubikmeter savsmuld. De tykke og rene madrasser gør, at
køerne ligger blødt, og derved undgår at få trykninger. En
ko fra Gjorslev vejer 650-700 kg, så det er meget vigtigt,
at den ligger blødt.
2 gange dagligt malkes køerne i
en stor malkekarrusel med plads til 44 køer. Malkningen
foregår roligt under meget hygiejniske forhold. Dette sikrer
en ren mælk af 1. klasses kvalitet til forbrugerne.
Staldene er meget åbne, hvilket
gør at temperaturen kun er få grader højere end
udetemperaturen. Dette giver store mængder frisk luft til
dyrene, hvilket er godt for sundheden.
En normal arbejdsdag i stalden:
Kl. 03.00 hver morgen møder 2
medarbejdere, som malker og fodrer alle dyrene.
Sengene gøres rene, og der
strøes savsmuld hos køerne. Der strøs ligeledes ren og tør
halm hos kalve og kvier.
Efter malkningen er det kalvenes
tur til at få mad.
|
De får mælk fra køerne, og
mælken
varmes op til 40 grader for at undgå at kalvene får
mavepine. De lidt større kalve kan få mælk hele døgnet
rundt, da de fodres i små portioner af en mælkerobot.
Til sidst insemineres køer, som
er i brunst, og kl. ca. 7.15 er det tid for medarbejderne at
komme hjem og få morgenmad og en lille lur.
Kl. 7 møder endnu en medarbejder
ind for at lave alt forefaldende arbejde vedrørende dyrene.
Han går desuden og holder rent i
sengene hos køerne, og holder øje med om der skulle være en
lille ny kalv på vej.
Der fødes ca. 330 kalve om året,
så det er næsten dagligt, at der kommer en kalv.
Kl. 14.00 møder de 2 fra
morgenpasningen ind igen, for at malke og fodre dyrene.
Kl. ca. 17.15 er arbejdsdagen
slut, og dyrene får nu fred hele natten. Sidst på aftenen
går en af de ansatte dog altid en lille tur i staldene for
at rengøre sengene, og for at se om alle dyrene har det vel.
|
|
 |
|
 |
|
Fodringen:
Køer sætter
store mængder foder til livs for at de kan producere mælk.
En ko spiser
dagligt 40 kg grovfoder, bestående af majsensilage,
ærteensilage og græsensilage. Derudover fodres der med
sojaskrå, rapskager, halm og mineraler, som blandes sammen
med grovfoderet i en stor foderblander.
I gennemsnit fortærer en ko ca.
60 kg af denne blanding og drikker 100 liter vand; - der
skal meget til for at kunne producere 35 kg mælk.
Målsætninger og data:
Målsætningen i kvægbruget er, at vi ønsker at have
sunde, funktionelle og højtydende køer, som kan holde i
mange år. Derfor anvendes der i avlen tyre fra lande over
hele verden. Kun den bedste genetik anvendes, og der bruges
specielt meget sæd fra canadiske tyre.
Køerne på
Gjorslev har en ydelse på 10.300 kg mælk pr ko, med 420 kg
fedt og 340 kg protein. Gjorslev har en mælkekvote på
3.200.000 kg mælk med 3,85 % fedt |
|
|
|